Asminderød sogn
1660-1800
Skolevæsen 

 
Degnelæsning
1660
Rytterskoler
1721
Rytterskoler
1739
Sognets skoler
1792
Sognets skoler
by for by

 
Anonymt kort over Asminderød sogn og omegn 1700

Degnelæsningen var på landet den bærende skolestruktur frem til begyndelsen af 1700-tallet.  Det hedder således i Kirkeordinansen fra 1539, at: ”Saa skal Sognedegne undervise det unge Bondefolk i Børnelærdommen, Chatechismo, én gang om Ugen paa en Tid og et Sted, som Sognepræsterne foreskriver dem”.  Degnelæsningen havde et religiøst formål, hvorom det i førnævnte Kirkeordinans hedder:  ”At Børnene maa optugtes og udi Sindene beredes til Evangelium, af hvilken Beredelse den første Barndom bliver skikket til sand christelig Gudfrygtighed.  Derved lærer de den Kunst, der kræves, enten for at udbrede Guds Ære i Kristendommen eller til at opholde og bevare et godt civilt og verdsligt Regimente”.  Et krav om, at børnene skulle lære at skrive endsige regne, blev der hverken stillet krav om eller praktiseret i.  Ved degnelæsningen, der almindeligvis fandt sted forud for søndagens gudstjeneste, fremsagde degnen tekster fra katekismus, som børnene dernæst gentog, indtil de kunne den udenad. Degnen og hans medhjælper (substitutten) var kirkelige tjenere, der først og fremmest forestod sangen ved gudstjenesten, bad ind- og gangsbønnen,  holdt kirken rent og forestod kirkeringningen, først i anden række kom ungdommens undervisning.  Degnen fik sit udkomme dels gennem degnelodden, dels indtægter fra offer og tiende (degnetraven, der beløb sig til 1/3 af præstetienden).  Datidens degn var kun i sjældne tilfælde studiosus, mere almindeligt benyttes bønderkarle eller husmænd, der kunne lidt mere end deres fadervor.  Den først kendte sognedegn i Asminderød (Oluf Jørgensen) var således også smed.

Christian V.s Danske Lov (udgivet 1681, trådt i kraft 1683) indeholdt ingen særskilte bestemelser om landsbyskoler, men gentog kun de gamle påbud om, at forældrene i hjemmene skulle lære børn og tyende, hvad de selv tilforn havde lært, indtil præst og degn kunne rette og supplere det (Danske Lov 2-6-2) det .  Degnen skulle fremdeles undervise i kirken om søndagen samt een dag om ugen i byerne, men degnelæsningen og kirkekatekisationen var og blev mangelfuld langt de fleste steder (Danske Lov 2-15-2).


 
Frederik IV.s rytterskoler 1721
Frederik IV 1699-1730

En egentlig skole fik vi først i 1720.erne, hvor Frederik IV i sin regerings sidste 10-år udstedte en forordning af 28. marts 1721 om rytterskoler , hvorefter der mellem 1721 og 1726 blev opført 240 skoler på de 12 rytterdistrikter, de såkaldte rytterskoler.  Kongen havde under Store Nordiske Krig truffet beslutning om at indrette al den kronen tilhørende jord til 12 rytterdistrikter, hvert distrikt for 700 ryttere.  Over hvert rytterdistrikt (København, Frederiksborg, Kronborg, Antvorskov, Tryggevælde, Vordingborg, Coldinghus, Dronningborg, Skanderborg, Falster, Lolland og Fyn) blev i 1717 udarbejdet en Synsforretning af 12/3 angående bøndernes og husmændenes tilstand i Kronborg Amt i henhold til ordre af 23/1 1717 fra kommissionen for ryttergodsets inddeling, der i 1718 blev opfulgt af en Hovedkrigs- og Portionsjordebog over det Cronborgske Regiments Distrikts Ryttergods, således som det af 5600 tønder hartkorn = 700 rytterportioner er vorden inddelt fra 1ste oktober anno 1718. Den kommission, der i denne forbindelse blev nedsat i Frederiksborg og Kronborg amter, justitsråd C.C.Bircheroed og kancelliråd Ole Pedersen, foreslog i 1720 kongen at oprette et antal skoler i disse distrikter.  Kongen tog ideen til sig, ikke mindst tilskyndet af biskop Christen Worm og sine søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, der begge på deres godser så tidligt som i 1719 med succes havde oprettet de såkaldte "prinsesseskoler".

Eftermælet af rytterskolerne er i dag langt bedre end deres ry var i samtiden, hvor skolerne var plaget dels af de forsømmelser, som følge af den ofte lange skolevej for de skolesøgende børn, dels kunne den ringe løn kun tiltrække mindre kvalificerede skoleholdere.   Skolerne blev således i starten langt fra, hvad kongen og hans rådgivere havde forestillet sig.


 
På Det Cronborgske Rytterdistrikt blev ialt opført 19 skoler, heraf 2 i Asminderød sogn (Dageløkke og Veksebo) og 1 i annekssognet (Grønholt).  Samtlige skoler på Sjælland (113 ialt) blev opført af bygmester Laurits Erichsen, der havde eget teglværk i Nivå, til en pris pr. skole på 550 rdl. 

Grundplan over en rytterskole 1721

Rytterskolerne var grundmurede "købstadsbygninger" (i  modsætning til den mere almindelige "bondebygning" i bindingsværk), 21 alen lang (9 fag), 12 alen bred og 4½ alen høj fra gulv til bjælker.  Murene var 2 sten tykke og fugede udvendig. Gesimsen var ½ alen høj, og det høje tag med skrå gavle var dækket med røde Flensborg teglsten.  Der var norsk tømmer i tagværk og det øvrige indvendige træværk, hvorimod udvendige dørkarme og vinduer var af egetræ og loftet af brede fyrreplanker.Uden om hele huset brolægning, ligeså i stalden.  Der var 3 yder- og 5 inderdøre, nogle med lås, andre med krog og krampe. Der var 17 vinduer, hvert med 24 blyindfattede ruder. Indvendig er vinduerne malede røde, udvendig perlegraa ligesom de lemme, der lukkede for dem om natten. Ifølge grundplanen var rytterskolen indrettet med en bolig til skoleholderen og hans familie på 37 m2, en skolestue med forstue på 33 m2 og i gavlen en kostald og fåresti på 8 m2.

Gennem den rundbuede dør, hvorover var indmuret en sandstenstavle med teksten:

Hanc Scolam hujusque ad instar Ducenta Quadraginta
in circulis ad perpetuo alendas duodecim Cohortes Equestres, a me institutis fundavi
M*DCC*XXI
---
Denne Skole og 240 lignende har jeg grundlagt i Distrikter, der af mig er oprettet for til stadighed at underholde 12 Rytter Eskadroner
1721
Halvtredsindstyve Aar, GUD har du mig opholdet.
Af Sygdom, Kriig og Pest mig intet ondt har voldet.
Thi yder jeg min Tack, og breder ud DIT Navn.
Og bygger Skoler op, de fattige til Gavn.
GUD lad i dette Værek DIN Nådes fylde kende!
Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens ende!
Lad altid på min Stool, een findes af min Ætt
Som mener DIG MIN GUD! og DISSE SKOLER Rett

kom man ind i en lille forstue, der førte direkte ind i skolestuen over hvis dør kunne læses:

Forsøm ey Skolegang i dine Ungdoms dage,
Tænk paa dend Levetiid, du har endnu tilbage;
Hav ingen Ting saa kiær som Herrens sande Frygt,
Tack dog dend Konge, som disse Skoler har bygt

Skolestuen var sparsomt møbleret:  2 lange borde med korsfødder og bordplade af lange brædder og bænke, hvis pælefødder var nedrammet i det lerstampede gulv.  Skoleholderen havde sin plads mellem de adskilte drenge og piger.  Skolestuen var forsynet med jernkakkelovn og et primitivt inventar: et bord og nogle bænke samt et skab, hvori skulle opbevares skolebøgerne, som i fundatsen fastsættes til: 1 Brochmanns postil, 2 bibler, 12 nye testamenter med tilhørende psalmebøger, 100 katekiser og 100 ABC bøger for hver skole. Derudover en forklaring til Luthers katekismus, den såkaldte lærebog og på væggen Instruktionen for skoleholderen ophængt. 

Fra skolestuen førte en dør ind til skoleholderens privatbeboelse.  Over døren var opsat endnu en tekst sålydende:

Velsigne det, o Gud, som jeg mig foretager,
Gid jeg i Gierning og i Ord dig ey forsager,
Giør mig mit Embede, giør mig det altid let,
Forhielp mig med din Kraft til at forrette det!

Skoleholderboligen bestod af dagligstue, hvorfra der var døre til et soveværelse og  et køkken med spisekammer.  Også over døren til soveværelse samt køkken var opsat opbyggelige sentenser, over sovekammerdøren denne:

Sødt og roligt kan vi sove,
Dagens Møye glemmes her,
GUD og Kongen maa vi love,
Natten os det beste er.

og over køkkendøren:

Brygge, bage, toe og tvætte,
Maden kaage og anrette,
Vores Kiøkkenarbejde er.
Balle, Strippe, Riist og Pande,
Potte, Gryde, Spand og Kande,
Er vor Piges Haand-Gewehr.

Ved det åbne skorsten i køkkenet var ildstedet, hvor der blev fyret op i den murede flisebelagte bilæggerovn mellem skole- og dagligstue og i bagerovnen mellem skolestue og køkken.  Fra køkkenet var yderligere en dør til husets bagside.  Ved modsatte gavl var døren, der førte ind til den med skolestuen sammenbyggede stald. 


 
Også undervisningen af almuebørnene blev lagt i fastere rammer.  Efter Instruktionen, der var udarbejdet af biskop Christen Worm, skulle skoleholderen ikke mindst tage sig af de fattige almuebørn. Alle børn over 5 år skulle gå i skole, undervisningstiden var fra påske til mikkelsdag fra kl. 7-11 og igen kl. 14-18, den øvrige del af året fra henholdsvis kl. 8-12 og kl. 14-16.  Kristendommens fortsatte stærke placering markeredes allerede ved en grundig beskrevet morgen- og eftermiddagsandagt:  salme, bøn, et stykke bibeltekst og endnu en salme.  Luthers katekismus var fortsat lærerens vigtigste redskab, men nu skulle den ikke bare læres udenad, børnene skulle også bibringes forståelse af indholdet.  Også et par artikler fra Danske Lov skulle oplæses for poderne, men skolens fornemste opgave var dog fortsat at oplyse bondealmuens børn om ”den saliggørende Guds Kundskab” og lære, ”hvormed de i Tiden kan tjene Kongen og Fædrelandet”.  Et stort fremskridt blev det desuden, at børnene nu skulle lære at læse ”inden i Bogen” og såfremt forældrene ønskede det – mod særskilt betaling forståes - tillige lære at skrive og regne.

Skolemesteren skulle derhos iagttage, at børnene ikke bander, bruger skældsord eller utugtig tale eller støjer, kives eller slås.  Han må ikke med hug eller slag ilde mishandle børnene.  De kan straffes med formaninger, oversidden m.m., men med ris kun i forældrenes overværelse.  På prædikendage skal han møde med børnene ved kirken, følge med dem ind og overvære prædiken og katekisation.

Skoleholderen ved en rytterskole blev aflønnet med 24 rdl. i penge, som udredes af kirkens indkomster, fri bolig, 3 læs brænde, 1 læs tørv pr. 20 tdr. hartkorn, 1 lispund hø og 1 lispund halm af hver td. hartkorn , fri græsgang på byens fælled for 1 ko og 4 får, nogle gæs og et par ungsvin blandt bøndernes kreaturer, og af hver husmand 1 mark årligt, derhos frihed for alle skatter og afgifter.  Da der ikke hørte jord til embedet behøvedes intet udhus.  Brønd fantes ikke ved alle skoler.  Hvis skolemesteren var student og flittig, kunne han efter 3 års tjeneste forfremmes til degn, om han egnede sig dertil, ja endog til præst.


 
Rytterskoler 1739
Christian VI 1730-1746
Ved Christian VI.s forordning om skoler på landet af 23. januar 1739 blev iværksat en skolereform (tvungen konfirmation var blevet indført ved kongelig forordning af 13. januar 1736 og var nu en forudsætning for bl.a. at kunne indgå ægteskab og få en gård i fæste), for at ”alle, endog de fattigste Børn, overalt paa Landet kan tilstrækkelig undervises om Troens Grund samt Salighedens Vei, Orden og Midler efter Guds Ord og den evangeliske Kirkes sande i Børnelærdommen kortelig forfattede Lære (Luthers katekismus) saa og i at læse, skrive og regne, som saadanne Videnskaber, der ere alle af hvad Stand og Vilkaar de end ere nyttige og fornødne”.  Sognedegnene, der ofte i forvejen var skoleholdere, skulle fremover holde ”ordentlig dansk skole” og undervise ungdommen i kristendomskundskab, læsning, skrivning og regning, evt. ved at holde og aflønne en ”substitut”.

Forklaring om alle saavel kongelige og forhen funderede som nu efter kongelig allernaadigste befalinger af 23. januari 1739 og 29. aprilis 1740 nye oprettede skoler i Sjællands stift

I 1740 fremkom en "Forklaring om alle saavel kongelige og forhen funderede som nu efter kongelig allernaadigste befalinger af 23. januari 1739 og 29. aprilis 1740 nye oprettede skoler i Sjællands stift", hvor det om rytterskolerne i Asminderød og Grønholt sogne oplyses:

Forklaring om skolerne paa Cronborg Amts, Lynge-Cronborg Herred, side 1
Lynge-Cronborg Herred/Asminderød Sogn:

I Dagløkke en kongelig rytterskole, hvortil efternævnte byer ligger: Dagløkke, Langstrup, Søeholm, Nyeboe, Thoelt, Torpen, Sletten, Humlebæk og Krogerup, skolen er grundmuret og påbegyndt i 1722, den stipulerede løn til skoleholderen er 24 rdl. aarligen etc. efter Instructionen, skoleholderens navn er  Johan Walter, han er ustuderet.

I Vexeboe en kongelig rytterskole, hvortil efternævnte byer ligger: Asminderød, Wexeboe, Endrup, Danstrup, Langerød, Baastrup samt fra Tikøb sogn: Jonstrup, Sanne, Esbønderup, Halgistrup, Nyrup, Reerstrup og Munkegaard, skolen er grundmuret og påbegyndt i 1724, den stipulerede løn til skoleholderen er 24 rdl. aarligen etc. efter Instructionen, skoleholderens navn er  Key Topp, han er student.
Lynge-Cronborg Herred/Grønholt Sogn:

Forklaring om skolerne paa Cronborg Amts, Lynge-Cronborg Herred, side 2

I Grønholt en kongelig rytterskole, hvortil efternævnte byer ligger: Grønholt, Lønholt og fra Karleboe Sogn Karleboe, Heslerød, Nivaae og Niverød, skolen er grundmuret og påbegyndt i 1722, den stipulerede løn til skoleholderen er 24 rdl. aarligen etc. efter Instructionen, skoleholderens navn er Peter Gierild, han er ustuderet.
 

Om sognets skoler i 1743 skrev præsten:  I Asminderød (sogn) er der en kgl. rytterskole (Veksebo), grundmuret, som begyndte i 1724, skoleholder er Key Topp, hvis stipulerede løn er 24 rdl.  I Grønholt (sogn) er og en kgl. rytterskole (Grønholt), som er grundmuret og begyndte i 1722 og hvis skoleholder er Peiter Gierild, han er ustuderet og er meget opbyggelig.".  Også han modtog 24 rdl. i årlig løn.  Skoleholder Topp omtales af præsten som: "et godt stakkels faar, ikkun af maadelig capacitet, men af et ærligt gemyt og lader sig vise til rette". 

1746 døde degnen Børge Svendsen Schoulund, kirkebogen anfører:  "22. april begravet sognedegnen Børge Svendsen Schoulund i sin alders 71. og embedes 41. år.".  Hans degnebolig oplyses i 1744 at være på 12 fag stuehus i middelmådig stand, dertil et udhus på 13 fag, en liden frugthave og samt en kålhave på 3 fdk.  Degnejorden lå i nabosognet.  I en bønskrivelse til bispen året før (1743) betegnede han sig selv som: "en gammel mand, ikke langt fra mine 70 år, som sidder i et hus fyldt med 5 uforsørgede børn og er i en saare fattig og ynkværdig tilstand".  Udnævnelsen af hans efterfølger gav anledning til en vis diskussion, præsten hr. Jensen anbefalede "skoleholderen i Dageløkke Johan Walter har til dato baaren den priis med rette, at hans underhavende ungdom er bleven bedst underviist, saa har han gode gaver til at føre sangen.  Han er gift med en præstedatter, der blandt børnene er en anseelig læremoder, som under hans fraværelse i alle maader lige saa vel som han kunne besørge undervisningen".  Trods den gode anbefaling af skoleholder Walter blev sal. Børge degn alligevel efterfulgt i degneembedet  af sin substitut og hjælpedegn siden 1743, studenten Hans Jacobsen Brabrandt, der i 1744 var blevet gift med Børge degns datter Anna Maria Børgisdatter Schoulund.


 
Sognets skoler 1792
Landinspektør v.d.Reckes udkast til udbygning af eksisterende rytterskoler på Frederiksborg og Kronborg amter 1792 (øverst før ombygning, nederst efter ombygning)

 
1843
Arkitekt Sven Risoms rekonstruktion af den i 1843 med et andet klasseværelse tilbyggede rytterskole i Dageløkke efter ombygningen i 1792

 
 
Sognets skoler:

Gl. Asminderød sogn
Sletten
Toelt
Veksebo
Grønholt
Lønholt
Asminderød skole

Asminderød nye skole opført 1830, nedlagt som skole 1906
Arkitekt Sven Risoms rekonstruktion af Asminderød nye skole efter tilbygning af ekstra klasseværelse 1855

1836 aflægger biskop J.P.Mynster visitatsbesøg i Asminderød kirke for samtlige sognets skoler, om skolen anføres da: skolen har 121 børn, skolepatron capitain Soelberg, lærer og kirkesanger Hans Holgersen, 62 år, har været her i 40 år, er en ret brav mand, men beskyldes for nærighed.

1853 tilsvarende:  skolen har 147 børn

Skolen havde efter en "Beskrivelse over Landsbyskolens offentlige lærerembeder 1859" efternævnte lærere:
1ste lærer O.W.Hammer, 32 år, dimm. Joenstrup 1846 med udmærkelse, 160 børn, har jordlod 5 a 6 tdr. land god jord, bortlejet, holder 3 køer.  Er derhos organist.
2den lærer L.G.Begtrup, 45 år, cand.phil.
 

1867 udgør de enkelte skolelærerindkomster efternævnte beløb omregnet i penge (rigsdaler), se en specifikation af et sådant regnskab her:

Asminderød
Sletten
Wexeboe
Daugløkke
Langstrup
Fredensborg
Grønholt
750
624
630
655
695
766
706
I alt sognets skoler 4826 rigsdaler
















En "Skematisk oversigt over Borger- og Almueskolen 1897" oplyser nu om skolen:
Skolelærer Fr.P.Christensen, f.d. 14/12 1867, dimm. Jonstrup 1881 med 1ste karakter, kaldet 1887
Forskolen Karen Signe Olsen, f.d. 24/6 1846, dimm. Bohr & Femmers kursus 1870, 3. karakter, kaldet 1894

Skolen blev nedlagt i 1906


 
Rytterskolen i Dageløkke, opført 1722, nedlagt som skole 
Arkitekt Sven Risoms rekonstruktion af en rytterskole (her Dageløkkes)

I 1740 fremkom en "Forklaring om alle saavel kongelige og forhen funderede som nu efter kongelig allernaadigste befalinger af 23. januari 1739 og 29. aprilis 1740 nye oprettede skoler i Sjællands stift", hvor det om rytterskolen i Dageløkke hedder:

I Dagløkke en kongelig rytterskole, hvortil efternævnte byer ligger: Dagløkke, Langstrup, Søeholm, Nyeboe, Thoelt, Torpen, Sletten, Humlebæk og Krogerup, skolen er grundmuret og påbegyndt i 1722, den stipulerede løn til skoleholderen er 24 rdl. aarligen etc. efter Instructionen, skoleholderens navn er  Johan Walter, han er ustuderet.

Da degnen Børge Svendsen Schoulund døde i 1746 gav udnævnelsen af hans efterfølger anledning til en vis diskussion.  Sognepræsten hr. Jensen i Asminderød anbefalede "skoleholderen i Dageløkke Johan Walter, der til dato har baaren den priis med rette, at hans underhavende ungdom er bleven bedst underviist, saa har han gode gaver til at føre sangen.  Han er gift med en præstedatter, der blandt børnene er en anseelig læremoder, som under hans fraværelse i alle maader lige saa vel som han kunne besørge undervisningen".  Trods den gode anbefaling af skoleholder Walter blev sal. Børge degn alligevel efterfulgt i degneembedet  af sin substitut og hjælpedegn siden 1743, studenten Hans Jacobsen Brabrandt, der i 1744 var blevet gift med Børge degns datter Anna Maria Børgisdatter Schoulund.
 
1769 skoleholder i Dageløkke: Johan Walter nu Knud Rebek
1787 Dageløkke 17 1 Knud Rebek husbonde 56 UG skoleholder
 
 
1794 skoleholder Knud Rebek nu lærer og kirkesanger Erik Nielsen Holm

 

Skolen havde efter en "Beskrivelse over Landsbyskolens offentlige lærerembeder 1859" efternævnte lærere:
J.H.Bendixen, 56 år, dimm. Joenstrup 1823 med 1ste karakter, 62 børn.  Har jordlod 5½ tdr. land tæt ved af hartkorn 5½ skp., meget god jord.  Holder 3 a 4 køer.
1832 lærer Erik Nielsen Holm nu lærer Johannes Henrik Bendixen 

1836 aflægger biskop J.P.Mynster visitatsbesøg i Asminderød kirke for samtlige sognets skoler, om skolen anføres da: skolen har 55 børn, skolepatron proprietær Lautrup.  Læreren Johannes Bendixen seminarist, 34 åt gl., har 10 børn og kunne komme i betragtning til Charlotte Amalies legat. 

1853 tilsvarende:  skolen har 67 børn
 

1867 udgør de enkelte skolelærerindkomster efternævnte beløb omregnet i penge (rigsdaler), se en specifikation af et sådant regnskab her:

Asminderød
Sletten
Wexeboe
Daugløkke
Langstrup
Fredensborg
Grønholt
750
624
630
655
695
766
706
I alt sognets skoler 4826 rigsdaler


1877 lærer Johannes Henrik Bendixen nu

En "Skematisk oversigt over Borger- og Almueskolen 1897" oplyser nu om skolen:
Skolelærer O.I.R.Madsen, f.d. 12/1 1861, dimm. Jonstrup 1883, 1ste karakter, kaldet 1884 (1905 forflyttet til Sletten som førstelærer)
1884 nu hjælpelærer sen.  enelærer Ole Ib Rejnholt Madsen

 
1905 nu førstelærer Johannes Lorentz Haritz Holm

Nedlagt som skole 1937.


 
Fredensborg almueskole, opført 1830, nedlagt som skole 1906
Arkitekt Sven Risoms rekonstruktion af den gamle almueskole i Fredensborg
1836 aflægger biskop J.P.Mynster visitatsbesøg i Asminderød kirke for samtlige sognets skoler, om skolen anføres da: skolen har 57 børn, skolepatron capitain Soelberg.  Den egentlige lærer er slotscantor Isaak Bendtsen seminarist, er vel 48 år gl., men så drikfldig, at han ikke kan bruges til noget og ikke engang lkod sig se.  Hans løn er 300 rdl. foruden offer og accidentser.  Han bør afskediges, da han er til scandal.  Hjælpelærer Jakob Frederik Kaarsen seminarist fra Joenstrup, 24 år gl., besøger skolen.  Han har 150 rdl. i løn, hvoraf cantoren svarer 50 rdl.  Lærerinden på Husgierningsskolen md. Kemp har 60 rdl. i løn.  Alt ordentligt og godt.Fredensborg  Almueskole i Jernbanegade 

1853 tilsvarende:  skolen har 57 børn
Skolen havde efter en "Beskrivelse over Landsbyskolens offentlige lærerembeder 1859" efternævnte lærere:
F.W.Brummerstedt, 35 år, dimm. Joenstrup 1844 med 1ste karakter, 160 børn, er slotscantor og organist. Skoleholderens bolig er er een af Fredensborg Slots udbygninger, skolen er beliggende 6 min. derfra.  Har ingen jordlod.
 

1867 udgør de enkelte skolelærerindkomster efternævnte beløb omregnet i penge (rigsdaler), se en specifikation af et sådant regnskab her:

Asminderød
Sletten
Wexeboe
Daugløkke
Langstrup
Fredensborg
Grønholt
750
624
630
655
695
766
706
I alt sognets skoler 4826 rigsdaler
















En "Skematisk oversigt over Borger- og Almueskolen 1897" oplyser nu om skolen:
Skolelærer J.N.Bang-Ebbestrup, f.d. 4/6 1846, dimm. Lyngby 1868 med 2den karakter, kaldet 1868

Fredensborg Centralskole (Fredensborg Kommune- og Realskole) opført 1906, 216 elever
førstelærer F. Christensen 1906-1921
S.V.Sørensen 1906-1911
Th. Skat-Rørdam 1906-1908
Frk. E. Lillelund 1906-1931
 

Fredensborg skole 1906-1956:
1906 Fredensborg Centralskole (bygning A) indvies den 11/11 1906, skolen har 216 elever og 4 lærere 
1921 Fredensborg Centralskole bliver købstadsordnet skole 
1925 Eksamensskolen indføres-præliminærekskole med 4 klassetrin-alm. forberedelseseksamen (262 elever)
1927 Skolen udbygges med en sidebygning (bygning B)
1928 Skolen får eksamensret til alm. forberedelseseksamen
1931 Skolen fejrer sit 25 års jubilæum (273 elever)
1937 Veksebo skole nedlægges, 25 elever overføres til Fredensborg Skole
1940 Skolen udbygges med yderligere en bygning (bygning C) med gymnastiksal, skolekøkken mm.
1940 Skolerne i Langstrup, Lønholt, Grønholt og Toelt nedlægges, 108 elever overføres til Fredensborg skole
1943 Lejrskolen ved St. Havelse strand påbegyndes (472 elever)
1944 Skoletandplejen indføres
1945 Skolen beslaglægges om lazaret, undervisningen blev forlagt til KFUM og slottets kaserne
1949 Skolelægeordningen indføres
1951 Skolens leder siden 1921 Marinus Sørensen afløses som skoleinspektør af Helge Mailand
1952 Ny gymnastiksal tages i brug (649 elever)
1953 Ny fløj med 12 klasselokaler tages i brug , den gamle gymnastiksal nedrives
1955 Eksamensskole ændres fra præliminærskole til eksamensmellem- og realskole
1955 Denne hjemmeside forfatter dimitteres med alm. forberedelseseksamen (præliminæreksamen) 
1975 Skoleinspektør Helge Mailand afløses af Hans Stige Hansen, der dog allerede i
1978 afløses af en ny skoleinspektør Christen Richard Møller 
1981 fejrer skolen sit 75 års jubilæum.  Skolen har nu henved 500 elever.

1955, hvor forfatteren forlod Fredensborg kommunale Realskole havde skolen 94 eler i realskolen, 118 i fri mellem og 487 elever i grundskolen, ialt 699 elever  og en lærerstab på 32.

Som følge af kommunens voldsomme befolkningstilvækst efter krigen blev det påkrævet at udbygge det kommunale skolevæsen  med 2 skoler til aflastning af Fredensborg kommunale realskole. Asminderød skole blev opført i 1963 og havde fra starten 351 elever og en lærerstab på 16 (skoleinspektør Henning Palsbirg). Endrupskolen blev opført i 

Humlebæk skole, opført 1907

 
 
 

Som følge af kommunens voldsomme befolkningstilvækst efter krigen blev det påkrævet at udbygge det kommunale skolevæsen  med 2 skoler til aflastning af Fredensborg kommunale realskole. Baunebjergskolen blev indviet i 1975 og Langebjergskolen


 
Langstrup Mønsterskole opført 1790, nedlagt som skole
Arkitekt Sven Risoms rekonstruktion af Langstrup Mønsterskole 1792
 
 
 
FKT 1801: skolelærer og kirkesanger Peder Holstebroe, 50 år og G3

1836 aflægger biskop J.P.Mynster visitatsbesøg i Asminderød kirke for samtlige sognets skoler, om skolen anføres da: skolen har 61 børn, skolepatron gårdmand Hans Andersen.  Læreren Christian Clausen seminarist fra Blaagaard, 51 år gl.

1853 tilsvarende:  skolen har 75 børn

Skolen havde efter en "Beskrivelse over Landsbyskolens offentlige lærerembeder 1859" efternævnte lærere:
A. Johnsen, 33 år, dimm. Joenstrup 1845 med 1ste karakter, 70 børn.  Har en jordlod på 15 tdr. land tæt ved af hartkorn 8,25 skp.  2 heste, 4 køer og 4 a 6 får.
nu lærer A. Johnsen

 

1867 udgør de enkelte skolelærerindkomster efternævnte beløb omregnet i penge (rigsdaler), se en specifikation af et sådant regnskab her:

Asminderød
Sletten
Wexeboe
Daugløkke
Langstrup
Fredensborg
Grønholt
750
624
630
655
695
766
706
I alt sognets skoler 4826 rigsdaler
















En "Skematisk oversigt over Borger- og Almueskolen 1897" oplyser nu om skolen:
Skolelærer Chresten Johansen, f.d. 8/4 1859, dimm. Jonstrup 1889 med 2den karakter, kaldet 1892
1892:  enelærer Christen Johansen

Langstrup nye skole, opført , nedlagt som skole 1940
 
1927: enelærer Hans Bødker Skou


 
Sletten skole opført i 1790.erne 

1825 lærer Jørgensen
 
1833:  lærer og kirkesanger Niels Rasmussen

Asger Schmerling skriver i sit manus at Niels var født den 7/7 1803 på Fredensborg som søn af Rasmus Nielsen og Karen Olsdatter.  Efter sin eksamen var han hjælpelærer hos Biørn i Grønholt i 3 år og 1 år i Usserød..

1836 aflægger biskop J.P.Mynster visitatsbesøg i Asminderød kirke for samtlige sognets skoler, om skolen anføres da: skolen har 94 børn, skolepatron købmand Jensen.  Skolelærer Niels Rasmussen seminarist, 33 år gl., er en meget brav mand.

1844 tilsvarende: skolen har 128 børn, patron kromand Jensen, læreren Niels Rasmussen, 41 år, er seminarist fra Joenstrup, er vel en simpel mand, men meget flittig og tro.

1853 tilsvarende:  skolen har 143 børn, patron parcellist Jørgen Jørgensen, læreren Niels Rasmussen, 50 år, seminarist frsa Joenstrup, er meget indskrænket, men flittig. 

1856 opgøres lærer Niels Rasmussens årlige indtægter således i rigsdaler, mark og skilling:

1. løn fra amtsstuen
2. 2 tdr. 7 1/4 skp. rug a 5-5-9½ 
3. 2 tdr. 7 1/4 skp. byg a 4-2-10 3/4
4. julerentepenge
5. husmandstiende
6. 77½ lispund tiendehalm a 0-0-6
7. 100 lispund halm fourage a 0-0-6
8. 100 lispund hø a 0-0-12
9. refusin fra Krogerup
10. 10 læs tørv a 2-0-0
11. 2½ favn brænde a 8-0-0
12. beboelsen kan regnes for 50-0-0
13. skolelodden indbringer af 8 tdr. land netto
14. offer og accidentser
100-0-0
17-1-7
12-5-7
5-1-0
5-0-0
4-5-1
6-1-8
12-3-0
1-4-9
20-0-0
20-0-0
50-0-0
130-0-0
127-0-0
I alt Sletten skole 512 rigsdaler 3 mark og 12 skilling

1866 opgør lærer Niels Rasmussen sin årlige indkomst til 672 rdl. og 38 sk., heraf udgør et siden 1864 oppebåret personligt alderstillæg 50 rdl. årligt.

1867 udgør de enkelte skolelærerindkomster efternævnte beløb omregnet i penge (rigsdaler):

Asminderød
Sletten
Wexeboe
Daugløkke
Langstrup
Fredensborg
Grønholt
750
624
630
655
695
766
706
I alt sognets skoler 4826 rigsdaler
















Skolen havde efter en "Beskrivelse over Landsbyskolens offentlige lærerembeder 1859" efternævnte lærere:
Niels Rasmussen, 55 år, dimm. Joenstrup 1824 med 2den krakter, 104 børn, har jordlod 7 tdr. land tæt ved af hartkorn 5½ skp., god bonitet, holder 1 hest og 2 køer.  Derhos en pogeskole med 44 børn.
 
1867: lærer Hans Siegfred Hansen

En "Skematisk oversigt over Borger- og Almueskolen 1897" oplyser nu om skolen:
Skolelærer H.S.Hansen, f.d. 17/1 1845, dimm. Jonstrup 1866 med 2den karakter, kaldet 1869
Forskolen Marie Andersen, ej examineret, kaldet 1895
 
1905: førstelærer Ole Ib Rejnholt Madsen

 
1926: førstelærer Kristian Karl Kristiansen
1927: andenlærer Jakob Nielsen
1929: lærerinde Ingeborg Rasmussen

Nedlagt som skole i 1907, overført til Humlebæk skole.


 
Toelt skole, opført , nedlagt som skole 1940
Den gamle skole i Toelt 2000
En "Skematisk oversigt over Borger- og Almueskolen 1897" oplyser nu om skolen:
Skolelærer Gustav Winsløv, f.d. 11/8 1869, dimm. Jonstrup 1889 med 2den karakter, kaldet 1891
 
 
1930: enelærer Vilhelm Kristian Larsen

 
Rytterskolen i Veksebo, opført 1724, nedlagt som skole 1937
Rytterskolen i Veksebo 1987

I 1740 fremkom en "Forklaring om alle saavel kongelige og forhen funderede som nu efter kongelig allernaadigste befalinger af 23. januari 1739 og 29. aprilis 1740 nye oprettede skoler i Sjællands stift", hvor det om rytterskolen i Veksebo hedder:

I Vexeboe en kongelig rytterskole, hvortil efternævnte byer ligger: Asminderød, Wexeboe, Endrup, Danstrup, Langerød, Baastrup samt fra Tikøb sogn: Jonstrup, Sanne, Esbønderup, Halgistrup, Nyrup, Reerstrup og Munkegaard, skolen er grundmuret og påbegyndt i 1724, den stipulerede løn til skoleholderen er 24 rdl. aarligen etc. efter Instructionen, skoleholderens navn er  Key Topp, han er student.

Om sognets skoler i 1743 skrev præsten:  I Asminderød (sogn) er der bl.a. en kgl. rytterskole i Veksebo, grundmuret, som begyndte i 1724, skoleholder er Key Topp, hvis stipulerede løn er 24 rdl.  Skoleholderen omtales af præsten som: "et godt stakkels faar, ikkun af maadelig capacitet, men af et ærligt gemyt og lader sig vise til rette". 

1766 skifte efter sal. Søren Kolter, skoleholder i Veksebo.
 
 
 
Skoleholder i Veksebo:  Key Topp nu Søren Kolter

Senere finder vi som skoleholder i Veksebo og substitut Svend Schoulund, søn af sal. Børge Svendsen Schoulund degn i Asminderød og svigersøn til den gamle skoleholder Johan Walter i Dageløkke.
 
1766: skoleholder Svend Schoulund
1782: skoleholder Niels Lottrup
FKT 1801: skolelærer og kirkesanger Niels Christensen, 28 år og G1 

1836 aflægger biskop J.P.Mynster visitatsbesøg i Asminderød kirke for samtlige sognets skoler, om skolen anføres da: skolen har 113 børn, skolepatron procurator Stephansen.  Skolelæreren Niels Christensen seminarist, 62 år gl., er en skikkelig mand, som besørger skolen ret godt.
 
 
 
 

1853 tilsvarende:  skolen har 155 børn
 

Skolen havde efter en "Beskrivelse over Landsbyskolens offentlige lærerembeder 1859" efternævnte lærere:
J.Fr.Kaarsen, dimm. Joenstrup 1832 med 1ste karakter, 104 børn. Har jordlod 4 tdr. land tæt ved af hartkorn 3,25 skp., ikke god jord. Holder 2 a 3 køer.  Derhos en pogeskole med 40 børn.
J.Fr.Kaarsen

1867 udgør de enkelte skolelærerindkomster efternævnte beløb omregnet i penge (rigsdaler), se en specifikation af et sådant regnskab her:

Asminderød
Sletten
Wexeboe
Daugløkke
Langstrup
Fredensborg
Grønholt
750
624
630
655
695
766
706
I alt sognets skoler 4826 rigsdaler
















En "Skematisk oversigt over Borger- og Almueskolen 1897" oplyser nu om skolen:
Skolelærer P.P.Schack, f.d. 15/1 1844, dimm. Blaagaard 1864, 3die karakter, kaldet 1878
Forskolen Kathrine E. Lillelund, f.d. 30/7 1866, ej examineret, konstitueret
1878:  enelærer P.P.Schack

 
1906: enelærer sen. førstelærer Frederik Niels Sigfred Aagesen
1925: lærerinde Ragnhild Jørgensen

Nedlagt som skole i 1937.


 
Rytterskolen i Grønholt, opført 1722, nedlagt 1940
Rytterskolen i Grønholt 1987

I 1740 fremkom en "Forklaring om alle saavel kongelige og forhen funderede som nu efter kongelig allernaadigste befalinger af 23. januari 1739 og 29. aprilis 1740 nye oprettede skoler i Sjællands stift", hvor det om rytterskolen i Grønholt hedder:

Grønholt gl. rytterskole anno 2002
I Grønholt en kongelig rytterskole, hvortil efternævnte byer ligger: Grønholt, Lønholt og fra Karleboe Sogn Karleboe, Heslerød, Nivaae og Niverød, skolen er grundmuret og påbegyndt i 1722, den stipulerede løn til skoleholderen er 24 rdl. aarligen etc. efter Instructionen, skoleholderens navn er Peter Gierild, han er ustuderet.

Grønholt rytterskoles ryttertavle anno 2002
Om sognets skoler i 1743 skrev præsten:  I annekssognet er der en kgl. rytterskole i Grønholt, som er grundmuret og begyndte i 1722 og hvis skoleholder er Peiter Gierild, han er ustuderet og er meget opbyggelig.".  Også han modtog 24 rdl. i årlig løn. 

1853 ved biskop Mynsters visitatsbesøg:  skolen har 115 børn
 
1759 Skoleholder i Grønholt: Peter Gierild nu Peder Schiøtz
1784 Skoleholder i Grønholt: Peder Schiøtz nu Jørgen Biørn.

1771 Grønholt Wennich Aagaard skoleholder ved den kgl. skole 40 G1 36 G1

1836 aflægger biskop J.P.Mynster visitatsbesøg i Asminderød kirke for samtlige sognets skoler, om skolen anføres da: skolen har 120 børn, skolepatron proprietær Zachariæ.  Kirkesanger Anders Mortensen seminarist, 45 år gl., er en brav mand.

Skolen havde efter en "Beskrivelse over Landsbyskolens offentlige lærerembeder 1859" efternævnte lærere:
L.A.Frendrup, 51 år, student, 110 børn.  Har jordlod 5 tdr.5 1/4 skp. land tæt ved, meget god jord, af hartkorn 5 skp. Holder 4 køer.
 

1867 udgør de enkelte skolelærerindkomster efternævnte beløb omregnet i penge (rigsdaler), se en specifikation af et sådant regnskab her:

Asminderød
Sletten
Wexeboe
Daugløkke
Langstrup
Fredensborg
Grønholt
750
624
630
655
695
766
706
I alt sognets skoler 4826 rigsdaler
















En "Skematisk oversigt over Borger- og Almueskolen 1897" oplyser nu om skolen:
Skolelærer V.E.Jensen, f.d. 3/3 1836, dimm. Jonstrup 1858 med 1ste karakter, kaldet 1859

Nedlagt som skole i 1913, hvor ny skole blev oprettet på nuv. Grønholt Præstegård plads, skolen endeligt nedlagt 1938.


 
Lønholt skole, opført 1883, nedlagt som skole 1940

1836 aflægger biskop J.P.Mynster visitatsbesøg i Asminderød kirke for samtlige sognets skoler, om skolen anføres da:

En "Skematisk oversigt over Borger- og Almueskolen 1897" oplyser nu om skolen:
Skolelærer Rasmus Poulsen, f.d. 3/9 1841, dimm. København 1883 med 3die karakter, kaldet 1883
 

Her kan du læse om de enkelte skoler i kommunen