Anno 1788 den 25. september var forsamlede udi Langerød by i Asminderød sogn på det Cronborgske Rytterdistrikt geheimeråd og amtmand Levetzow, amtets landvæsenskommissær regimentsskriver Rosenqvist og holtzførster Salicath tilligemed løjtnant og landinspektør Recke, der var beordret til byens udskiftning, så var og tilstede regimentsskriver Badstüber på distriktets vegne og byens samtlige 4 gårdmænd, nemlig

1. Svend Børresen
2. Søren Larsen
3. Jørgen Jørgensen og
4. Hans Rasmussen

hver skyldende af ager og engs hartkorn 3 tønder og i skovskyld 1½ album alt i hensigt til en plans læggelse, hvorefter byen på bedste og mest fordelagtigste måde kunne af fællesskabet blive udskiftet, hvor da passerede således:

Commissionen tilspurgte bønderne, førend noget videre blev foretaget, om de med den passerede taxations forretning over byens jorde og enge samt tørveskær vare fornøjede eller ikke, hvortil de samtligen svarede, at de imod den ikke havde noget at erindre.

Samme taxationsforretning er i acten sålydende:

Anno 1788 den 10de junii indfandt sig landinspecteur Recke sig tilligemed de 2de udtagne taxationsmænd i Langerød by på Cronborg amt for at taxere denne byes jorder alt i forhold til den engang fastsatte taxt 24:
 

Det således rigtig er forfattet beedes herved, ligesom alt er sket efter bedste skøn.

Således rigtig i overværelse af

Med anførte Taxation er vi fornøjede

Derefter fremlagde løjtnant og landinspektør Recke for Commissionen det over denne bys jorde af hannem selv optagne Carte (klik på kortet for at se udskiftningskortet i stor størrelse) og efter at samme var taget i nøjeste betragtning og de på jorden satte taxter såvelsom gårdenes beliggenhed for jordene, blev det af Commissionen, landinspektøren, regimentsskriver Badstüber og bønderne vedtaget, at af byens 4de gårde måtte nødvendigvis én udflytte, hvorimod de øvrige 3de gårde kunne blive liggende, især for deres betydelige frugthauger, og bekomme indlodder ud for deres gårde, og at følgende for det øvrige skulle ved byens udskiftning tjene til

Fremdeles følger bemeldte skiællinie mod sydvest forberørte Ole Hansens lods nordre skiæl på Holte agre.  Og imod vesten Vexeboe Mark, hvilke skiæl ved Vexeboe byes udskiftning findes anført og beskrevet.

I henseende til byens jorder og situation samt gårdenes fordelagtige hauger vil af byens 4 gårde ikkun én komme til at udflytte, så meget mere som gården i byen på den østre side grænser til overdrevet, så at de gårde, som bliver liggende i byen, vil med overdrevets deeling i sin tid komme til at ligge midt udi deres jorder.  Til den ende vil blive at aflægge

1. En indlod, Flydebakke lodden kaldet, som på cartet betegnes med no. 1, sønden for byen beliggende, der kunne bekomme den sydligste deel af Tofterne i østen ud for gården i byen, som på cartet befindes betegnet med no. 1 nemlig 260 alen fra det søndre hjørne ved Fægyde og derfra i liige linie til krumningen på Jørgen Jørgensens haugehjørne. Fra Vangeleedet til Græs Wangen vil afsættes 36 alen i østen, og fra dette punkt vil drages i sønder en liige linie over Leed agrene, Flydebakke agrene, Skrædder styckerne, Fugle agrene, Viver agrene og Mellem Gaards agrene 916 alen vesten for den sydøstre markeskiæls punkt.  Imellem denne bye og Søeholm imod sønden følges en lodden de beskrvne 916 alen og mod østen vil loddens skiæl linie blive det beskrevne vestre marke skiæl for Bruun Marken og imod norden Fægyde.

2. En indlod, Bøgebakke lodden kaldet, som på cartet betegnes med no. 2, vesten for byen beliggende, vil tillægges det oversblevne af Tofterne, norden og østen for byen, samt den nordøstre deel af Vættebierg Wangen.  Hvis grænser altså vil blive mod norden 752 alen fra det nordre Danstrup skiæl, mod østen Bruun Marken til Kræmmer lodden, derfra mod sønden over Eenebær agre, Høystyckerne, Vey agrene 902 alen og mod østen fra sidste punkt over Dam agrene og Kræmer agrene igien til Kræmmer leedet.

3. En udlod, Holteager lodden kaldet, som på cartet betegnes med no. 3, sydvest for byen beliggende, der vil tillægges alt det øvrige af Vættebierg Wangen, i så henseende forlænges den vestre skiæl liinie for indlodden no. 2 i én liige liinie over Fugle Bakken til den støder på Søeholms skiæl med 394 alens længde, på indlodden no. 2, den søndre skiæl punkt, følger fra Søeholms og Høysagers markeskiælsliinie såvelsom Ole Hansens skiælliniier af Høysager.  Sønder og vester for såvidt liinien vender mod Langerøds marker og denne lod, dog bliver herved at iagttage, at udi denne udlod no. 3 i den sydvestre hjørne mod Høysager aflægges en tørvemose.  Fremdeles følger denne udlods mark vesten Peder Thommesens skiæl af Vexeboe og mod norden Niels Friderichsens skiæl af Danstrup.

4. En indlod, Tuestens lodden kaldet, som på cartet betegnes med no. 4, sønden for byen beliggende, vil tillægges det det oversblevne af denne byes marker og indsluttes med skiæl liinien på den østre side af indlodden no. 1, for sønden af Søeholms nye markskiæl, for sydvest af udlodden no. 3, for vesten af indlodden no. 2 og for norden af sterengiærdet for byen.  Endvidere tillægges denne indlod no. 4 gården no. 3 og denne gårds- og haugeplads i byen.  Siden samme gård no. 3 i byen vil være den, der kommer til at udflytte.  Men  som den ene hauge sønden for gården , på cartet betegnet med 4, er ganske omsadt med steengærde og beplantet med betydelige frugttræer samt adskilt fra al anden øvrige jord, så kunne samme hauge for bestandig henlægges til indlodden no. 3 og vedblive sin forrige fæster så meget mere som denne hauge ikke vil blive betalt af nogen af de andre bønder udi byen.

Den udi 3die post ved udlodden no. 3 og Højsager Markskiæl ommeldte tørvemoese, Indelucks Moesen kaldet, bliver da at aflægge imellem Indelucke Agrene, Fuglebacke og Pue Moese i udlodden no. 3 den sydvestre ende.

Efter de fastsatte regler aflægges een huuslod for hver gaard lod på 2de tønder land til taxt no. 18 eller i forhold derefter.  Men som gårdenes hartkorn ikkun er lidet, fandt Commissionen og LandInspecteuren det meere tjenligt at lade afsætte disse huuslodder til huusmændene udi byens overdrev, når overdrevet til sin tid er blevet byen tildeelt og at huusmændene imidlertid ligesom hidentilk tillaes at bekomme for billig betaling græsning til een ko og nogle faar på overdrevet, hvorudi alle bønderne samtykkede.

Skolejorden for denne by findes allerede udlagt forholdsmæssig ved Veksebo byes udskiftning og der anført.

De 2 hartkornshuuse skylder hver af 2 skp. og beholder ved søen, hvad de forhen have haft, som ganske indhegnes norden for husene.

På denne byes marker befandtes efter LandInspecteurens mening ingen Gruus Bakker, som til almindelig brug eller vejflyning kunne udlægges.

Af den såkaldede Græs dam tillægges alle 4re gaardmænd af byen for bestandig sin andeel såvel af gødningen som ellers af de indkomster de kunne afgive.

Den udflyttende gaard og hauge plads bør efter 2 aars forløb efter denne forretnings slutning være gjort ryddelige, da ellers alt hvad som derpaa findes efter saadan tiids forløb bør tilhøre den lod, som hauge og gaards pladsen tildeles.

UdflytterLodden nyder vederlag i marken i udlodden for sin efterladende gaards og haugeplads udi byen.  Gaarden og haugen er kommen under opmaalingen.

Af veje bliver ingen at forandre på byens marcker undtagen den på indlodden no. 4 sønden for byen, løbende ind på indlodden no. 1, som kunne aflægges.  Ved den bemeldte aflagte Tørve Moese, Indeluckt Moese kaldet, aflægges en vej med 12 alens bredde på udlodden no. 3 fra den igennem bemeldte lod gaaende Kirke Vej.

Og som ikke videre ved dette møde var at iagttage eller at afhandle, så blev denne udskiftnings forretnings videre fremme udsat, indtil at lodderne på Cartet og i marken var afstukne, da Commissionen igen ville forsamle sig til det viidere fornødne og forretningens endelige slutning.

Datum ut supra.

2. udskiftningsforretning for Langerød den 27/12 1788
Anno 1788 den 27de december vare atter udi et landvæsensmøde forsamlede geheimeråd og amtmand Levetzow, amtets landvæsens kommissærer regimentsskriver Rosenqvist og holtzførster Salicath, tilligemed løjtnant og landinspektør Recke og regimentsskriver Badstüber på distriktets vegne samt byens bønder for at bringe Langerød byes udskiftning til endelig rigtighed, hvor da passerede således:

Løjtnant og landinspektør Recke fremlagde for Commissionen udskiftningscartet med alle sine deelingslinier, hvoraf Commissionen erfarede, saavelsom efter bøndernes vedstaaende, at udskiftningen var i et og alt fulgt og udført efter den lagte plan, saavelsom ogsaa at ingen af bønderne havde noget at erindre imod de afsatte lodder.

Derefter blev det vedtaget, at Jørgen Jørgensen udi byen, som bliver boende, betaler sin nabo Hans Rasmussen, som flytter, for træerne udi hans hauge, som ligger norden for hans gaard, 50 rdl. skriver halvtredsenstyve rixdahler til næstkommende Nye Aar.  Men den ene hauge, som ligger midt på gaden uden for alt fællesskab og indhegnet med steengierder, beholder Hans Rasmussen selv som forhen er meldt ved første møde. 
Endvidere blev det vedtaget, at de 3de indboere giver til udflytteren hver 4re skp. jords gødning med hver udkørsel i dette efteraar.

Commissionen tillagde da derpaa enhver bonde sin lod saaledes:

1. gaardmand Svend Børresen indlodden FlydeBakke kaldet, som paa cartet er betegnet med no. 1, sønden for byen beliggende med hvad dertil hører efter planen.

2. gaardmand Søren Larsen indlodden BøgeBakke lodden kaldet, som paa cartet er betegnet med no. 2, vesten for byen beliggende med hvad dertil hører efter planen.

3. gaardmand Jørgen Jørgensen indlodden Tuestern lodden kaldet, som paa cartet er betegnet med no. 4, sønden for byen beliggende med hvad dertil hører efter planen.

4. gaardmand Hans Rasmussen blev efter sin egen begæring tillagt udlodden Holte Ager Lodden kaldet, som paa cartet er betegnet med no. 3, sydvest for byen beliggende med hvad dertil hører efter planen.

Hvilke lodder enhver bonde imodtog og dermed erklærede sig fornøjede. 

Den ommeldte TørveMoese i udlodden no. 3 kunne ikke formedels wand og wejrligets beskaffenhed blive deelt i denne winter, men vil siden blive at deele lige imellem alle 4re bønder. 

Endeligen fremlagde løjtnant og landinspektør Recke til xxx indlemmelse en beregning over den Hegns og Grund forbedringshjælp, som Langerød Bye kunne tilkomme ifølge den passerede taxation.  Samme Hegn og Grundforbedring er i Noten saalydende:

hvoraf godtgøres til

No. 1 indboer Svend Børresen
a. Hegns Bekostning 67-7, heraf godtgøres 1/3deel, er 22-34 1/3
b. Grundforbedrings do. 54-13, heraf godtgøres 2/3deele, er 36-8 2/3
Heele lodden koster 121-20 og bekommer 58 rdl. 43 sk.

No. 2 indboer Søren Larsen
a. Hegns Bekostning 83-7, heraf godtgøres 1/3deel, er 27-88 1/3
b. Grundforbedrings do. 54-6heraf godtgøres 2/3deele, er 36-4
Heele lodden koster 137-13 og bekommer 63 rdl. 70 1/3 sk.

No. 3 indboer Jørgen Jørgensen
a. Hegns Bekostning 53-82, heraf godtgøres 1/3deel, er 17-91 1/3
b. Grundforbedrings do. 61-9, heraf godtgøres 2/3deele, er 40-70
Heele lodden koster 114-91 og bekommer 58 rdl. 65 1/3 sk.

No. 4 udflytter Hans Rasmussen
a. Hegns Bekostning 80-50, heraf godtgøres 2/3deele, er 53-65 1/3
b. Grundforbedrings do. 169-0, heraf godtgøres 2/3deele, er 112-64 
Heele lodden koster 249-50 og bekommer 166 rdl. 33 1/3 sk.

Langerød Bye koster til giodtgørelse den summa 347 rdl. 20 sk.

Fredensborg den 16/11 1788

Til slutning meldte LandInspecteuren, at saasom den ommeldte TørveMoese ikke endnu er blevet deelt, saa kunne arealet ikke endnu nøjere bestemmes udi denne forretning.  Og som ikke viidere til denne byes udskiftnings endelige fuldførelse var at iagttage, saa blev forretningen sluttet for in forma at blive beskeven og indsendt til det kgl. Rentekammers forventede Approbation.

Datum ut supra.